- dette forløb er i modsætning til øvrige forløb i PULS-programmet frivilligt for folkeskolerne
Kajak - 9. årgang
NATUREN SOM KLASSEVÆRELSE OG VANDET SOM LÆRINGSRUM
Aktivitetsbeskrivelse:
Lokation for dette forløb aftales med hvert enkelt klasseteam. Dagen begynder med en grundig intro til kajakken, sejladsteknikker og makkerredning. Klassen tager herefter på tur langs kysten med indlagt frokost. I tilfælde af dårligt vejr aflyses eller tilpasses sejladsen - tursejladsen kan i nogle tilfælde flyttes til Tryggevælde Å.
NB: Aktiviteten kræver forældretilladelse!
Formål:
Eleverne præsenteres for en alternativ sportsaktivitet, som kan dyrkes i en lokal forening eller på egen hånd efter oplæring. Eleverne opnår kendskab til og kan udføre selv- og makkerredning. Eleverne oplever nogle af de muligheder den stevnske natur og kystlinje byder på. Kajakforløbet bygger i høj grad på samarbejde og ansvar for sig selv og andre på vandet.
Læringsmål. Eleven skal lære at:
* komme i og ud af kajakken.
* manøvrere forlæns som baglæns med kajakken.
* kæntre og komme ud af kajakken.
* tømme kajakken på åbent vand .
* mestre selv- og makkeredning.
Antal lektioner:
En dag á 7 klokketimer